Som juniorchef i faderens piske- og hovedtøjsfabrik var Arist Dethleffs ofte undervejs på ugelange forretningsrejser. Da han savnede sin familie på de lange tjenesterejser, udviklede han i 1931 uden videre „das Wohnauto“ og dermed den første campingvogn i Tyskland. Således blev familiemennesket først til opfinder og derefter til pioner, hvad angår en rejseform, der er yderst populær den dag i dag.
Overalt, hvor familien Dethleffs dukkede op med sit vogntog, vakte den nysgerrighed og begejstring. Og på den måde skete det, at Arist pludselig også fik bestillinger af campingvogne med hjem fra sine rejser, som han derefter fremstillede i en lille garage på virksomhedens grund.
Opstarten tog hurtigt fart og voksede fra den lille garage til en selvstændig virksomhedsafdeling for bygning af campingvogne. Camping blev til en bevægelse.