Vi fortæller, hvordan drømmen om vintercamping bliver til virkelighed. Førsteklasses isolering af væggene, materialer med god åndbarhed og god ventilation giver et udmærket indeklima. Hvor det er mulig, placerer vi varmeapparatet i bodelen for at få en bedre varmefordeling. Desuden bruger vi en gennemtænkt konstruktion og innovativ teknik, som er baseret på 89 års erfaring med bygning af fritidskøretøjer. Det er ikke bare dobbeltgulv eller vandbåren varme, som gør autocamperen varm og vinteregnet. Du kan også bruge den luftbårne varme i vores vinterkomfort-pakker (ekstraudstyr). Vi kan gøre alle Dethleffs autocampere vinteregnede.
Vinteregnet som standard
Til vinterentusiaster som jævnligt er på tur i iskolde temperaturer, anbefaler vi et køretøj med dobbeltgulv som Esprit, Alpa, Globetrotter XLI eller Globetrotter XXL A.. Her har rørledningerne og vandtanken frostsikker beskyttelse i det opvarmbare opbevaringsrum. Strålingsvarmen fungerer også som gulvopvarming.
Vandbåren varme
Den vandbårne varme er konstrueret såleds, at den arbejder mere lydløs end luftbåren varme. Fordelen er, at varmen afgives jævnere. Konvektorene afgiver også varme til møblerne og sidevæggene. Det får varmen til at reflekteres, således at indeklimaet bliver lige så behagelig som hjemme. I og med at varmen arbejder helt uden blæser, hvirvler den ikke støv eller pollen op og er ideel for allergikere. Desuden er den udstyret med en automatisk tømme- og lukkeventil til soverummet. Varmen kan betjenes via smartphone (ekstraudstyr).
Luftbåren varme
Combi 6 luftbåren varme har 50% højere varmeeffekt end det mindre kraftige Combi 4-varmeapparat. Derfor monterer vi altid mindst et Combi 6-varmeapparat som standard i alle Dethleffs autocampere. Den luftbårne varme kombinerer to funktioner i én og samme enhed: Opvarmning og varmt vand. Det ekstra lette og kompakte Combi-varmeapparatet sørger for behagelige temperaturer i vores autocampere. Varmeapparatet er udstyret med en ti-liters vandtank i rustfrit stål. Varmeapparatet opvarmer også tanken om vinteren. Ståltanken er asymmetrisk, noget som giver jævnere og hurtigere opvarming. Om sommeren kan du vælge kun at opvarme vandet uden at opvarme bodelen. Desuden har vores luftbårne varme også et meget lavt energiforbrug.
Højdepunkter ved lave temperaturer*
* Indgår delvist i vinter-komfortpakkerne (ekstraudstyr).
** Vandbåren varme er ekstraudstyr.
Dethleffs Lifetime-teknologi - Rustet for al slags vejr
Allgäu er kendt for hårde vintre – og vi har følt dem på kroppen siden 1931. Når vi udvikler vores køretøjer, passer vi altid ekstra godt på, at alle områder som førerhus, indgangsparti, garager, dobbeltgulv og selvsagt hele bodelen inkluderet badet altid kan varmes op. Vi har tradition for at bygge ekstremt robuste og vinteregnede autocampere. Derfor tåler Lifetime-Plus-konstruktionen både salt og sne uden problemer:
AirPlus ventilation bag overskabene
Når varm luft afkøles hurtigt, opstår der fugtighed – i autocampere er det først og fremst på ydervæggene, når det er koldt ude. AirPlus-systemet sørger for udluftning bag overskabene. Luften kan cirkulere og forhindrer, at der dannes kondens. Resultatet er sund indeluft uden mug eller jordslået lugt.
Tvungen ventilation – måling istedenfor beregning
Tvungen ventilation er lovkrav for at forhindre, at CO2-indholdet i bodelen bliver for højt. Dethleffs-ingeniørerne måler det optimale antal og fordelingen af ventilationsåbninger for hver model individuelt. Det er mere krævende end en generel beregning, men gør at der ikke kommer for meget frisk luft ind i køretøjet, noget som kan være ubehageligt under kørsel.
Persienner med isolerende belægning
Dethleffs persienner beskytter ikke bare mod nysgerrige blikke. De har en metalbelægning, som samtidig reflekterer sollyset og bidrager til et behagelig indeklima.
Hvis du vil gøre køretøjet, du allerede har, klart til vinteren, kan du købe skræddersyet vintertilbehør fra Dethleffs. Få mere information af din Dethleffs forhandler.
I varmesystemer med udstødning i sidevæggen er der fare for at kondensvand fryser og forhindrer, at udstødningsgassen kan komme ud. Egne opsatser forhindrer isdannelse. Hvis du bruger gas til opvarmning, er det godt at have en reserveflaske. Men at skifte gasflaske midt om natten, er ikke sjovt. DuoControl CS bytter automatisk til den fulde gasflaske.
Jo lavere temperaturen er, desto bedre isolering har du brug for. Isolér vinduerne med termomåtter. Det er ekstra svært i førerhuset i autocampere. Passende isolering til instrumentbordet kan fås som Dethleffs originalt tilbehør til T-modeller og alkove-modeller.
Vandinstallationer kan beskyttes med det universelle EisEx-varmekabel. Den lægges sammen med rørene i spildevandsføringen og bruger 12 V til at varme dem op. Obs! Tilkoblingen skal tilpasses og ved 230-voltsdrift er det nødvendig med en transformator.
Ægte vintercampister sværger til gulvopvarmning. Den elektriske udgave kan også eftermonteres. Der findes egne varmemåtter som kan lægges under alle gulvtæpper som egner sig til gulvopvarmning. De kan reguleres via tidsindstilling, termostat eller dæmper og fås i 12- og 230-voltsudførelser.
Følg rådene nedenfor, så er du godt forberedt på sne og is:
Hvordan gør jeg autocamperen klar til vinteren?
Glitrende sne og flotte vinterlandskaber tager sig ekstra godt ud gennem vinduet i en god og varm autocamper. Men for at vintereventyret skal blive perfekt, må du lave nogle forberedelser. Her er de vigtigste tips for at få køretøjet helt klar til vinteren.
Så er det bare at lave sig en kop varm te og se på det snedækkede landskab.
Hyg dig!